Douglasgran
Douglasgran vokser mange steder i de danske skove. Douglasgraner er mellemstore til ekstremt store stedsegrønne træer, 20-120 meter. Nålene på douglasgran er flade, bløde, lineære, 2-4 centimeter lange, og ligner generelt granernes, og forekommer enkeltvis og omkranser grenene fuldstændigt, hvilket kan være nyttigt til at genkende arten. De nye knopper hos sidder i spidsen af grenene, og minder i udseende om små spidse bøge knopper. Dette er også et godt kendetegn hos douglasgraner. Hunkoglerne er hængende, med vedvarende skæl, og er karakteristiske ved at have et langt tretakket dækblad, der rager ud af selve koglen.
Velegnet til fuglekasser
Douglasgran er særdeles velegnet til fremstilling af fuglekasser på grund af træets holdbare kerneved. Kerneveddet er rødligt og indeholder garvestoffer der hæmmer svampe og bakterievækst. Derfor er det ikke nødvendigt at behandle produkter fremstillet af douglasgran. Dette er en stor fordel for miljøet, men også en økonomiskfordel ved anvendelsen af douglasgran i byggeri og konstruktioner, da træbeskyttelsesmidler ofte er dyre og tidskrævende at påføre.
Stammer oprindeligt fra Nordamerika
Douglasgran (Pseudotsuga menziesii) er hjemmehørende i Nordamerika og går her under navnet “Oregon Pine” eller “Douglas fir” Træarten er vidt udbredt langs hele den amerikanske vestkyst. Her vokser den sammen med andre store træarter som Redwood og Cedertræ.
Barken er grov og furet
Barken er grov og furet og er modstandsdygtig overfor overfor flammer og skovbrand. Derfor kan grantræerne blive rigtig gamle selv i områder med hyppige skovbrande. I Danmark er douglasgran rekordholderen hvad angår højde. De højeste træer findes i de store skove i Midtjylland ved Silkeborg og når højder på over 50 meter. Rekorden ligge i øjeblikket på 53,7 meter.
Vælg altid certificeret træ
For at sikre dig at det træ du køber, hvad enten det er til byggeprojekter eller i færdige produkter, kommer fra skove der drives bæredygtigt og miljømæssigt forsvarligt er det vigtigt at købe certificerede produkter. Der findes flere forskellige certificeringer på det danske marked, de mest kendte inden for skovbruge er FSC og PEFC mærkningerne.
Derfor skal du vælge FSC certificeret træ frem for PEFC
Desværre er der for nylig blevet sået tvivl om PEFC mærkningens værdi, specielt når det drejer sig om Western Red Cedar der importeres fra Canadas vestkyst, og typisk finder anvendelse som beklædningsbrædder i Danmark. Det viser sig at PEFC systemet i en række lande anderkender nogle certificeringsstandarter, der desværre ikke lever op til de forventninger der ligger i den danske forståelse af et bæredygtigt skovbrug. Læs DR’s artikel om den problematiske PEFC mærkningen her
GreenTools® Denmark er et eksempel på en virksomhed der fremstiller produkter af dansk FSC certificeret douglasgran.